JIMI OG RENÉ
- et journalistisk projekt om dansktopdrengene fra Donslund
Larmende landsbydrenge
Stegt flæsk med persillesovs, kartofler og rødbede. Den danske nationalret er sat på bordet, og to jyske familier sidder klar til at spise. Aftenen sænker sig over Donslund - en landsby tæt ved Billund. Gryden på middagsbordet er fyldt til randen, så der er nogenlunde lige så mange kartofler i den, som der er beboere i denne lille by.
Som samlingspunkt for de to familier sidder to voksne mænd. De er brødre, har lyst hår og så har netop stegt flæsk med persillesovs haft enorm betydning for hele deres liv. For at forstå hvordan det hænger sammen, skal vi et par årtier tilbage i tiden og over på den anden side af den største af Donslunds tre små gader. Over til forældrenes hus, hvor Jimi og René blev til, og hvor nogle af landets allerstørste barnestjerner blev skabt.
Egon og Selma hedder forældreparret, der i slutningen af halvfjerdserne gør Donslunds mikroskopiske befolkning to personer rigere. Et par raske drenge kommer med halvandet års mellemrum til verden, og de får navnene Jimi og René. Og raske er de. Der går ikke mange år, før de to lyshårede knægte farer rundt i huset og tæver løs på potter og pander. Utrolige mængder støj kan de lave.
Privatfoto
OMVENDT
Normalt var Jimi nemlig på trommerne, mens René var på guitar. Her har de byttet instrumenter.
Jimi er storebror, og derfor går der heller ikke længe, før det er ham alene, der sidder bag trommerne. Det resulterer i, at lillebror René senere får en guitar, så han også kan spille med. Et familie-band er skabt.
Det musikalske blod flyder faktisk allerede i årene. Far-Egon selv er lastbilchauffør, men hans bror Kurt er musiker og har sit eget pladestudie. Han er en rigtig branchemand med følehornene de rigtige steder, og han mingler med alle - lige fra Jodle-Birge til mere lokale kunstnere som skjalden Tonny Aabo fra Nordjylland.
Jimi og René øver og øver. De bruger mange timer hver uge på at spille oven i numre, der kører på en ghettoblaster i baggrunden. Som tiden går, lærer de faktisk at spille lidt - uden nogen form for musikundervisning.
“Det har jo nok ikke lydt særlig godt i starten,” siger Jimi i dag.
En dag spørger en ven af familien alligevel, om drengene ikke vil spille til hans 30 års fødselsdag. Det kunne da være meget sjovt, tænker Egon, og for første, men absolut ikke sidste gang, stiller de op til en mindre koncert.
Drengenes første scene bliver en terrasse i den sønderjyske by Foldingbro. Gæsterne til festen står rundt om i haven og ser på. Ifølge Egon er de henrykte over de små drenge, som med bedste børne-indlevelse spiller et sæt på 20 minutter.
Én, der også lader sig rive med, er en forbipasserende dame, der ude fra fortovet har hørt en smule af den lille koncert. Hun lusker ind i haven og spørger, hvor man kan hyre Jimi og René. Hendes mand fylder nemlig 80 inden længe, og drengene, der bare spiller sjove covernumre, ville være perfekt underholdning.
I starten er Egon lidt skeptisk, men efter at have vendt den derhjemme, ender det med, at Jimi og René skal ud og spille deres andet job. Endda hos nogen de ikke kender.
Ordet “Spotify” ville på dette tidspunkt lyde som ren volapyk i folks ører, og discjockeys er der ingen, der forbinder med familiefester og forsamlingshuse. Levende musik som Jimi og René er altså i høj kurs, og derfor bliver de hurtigt eftertragtede i lokalområdet. Fra mund til mund spredes rygtet om de to drenges band, og de spiller en hel del som underholdning til privatfester.
Egon begynder at se et potentiale. Og det samme gør hans bror Kurt, ham med musikstudiet. For gad vide, hvad der egentlig ville ske, hvis man rent faktisk lavede et album med de to drengestemmer?
“De var jo to rigtig charmerende drenge, der talte bredt vestjysk. De var ikke ret høje. De var fuldstændig uspolerede, ikke nervøse for at gå på scenen. Hele pakken var der,” siger Kurt i dag.
Det er Kurt, der for alvor får overbevist dem om, at det er en god idé med et album. De skal lave et bånd med covernumre, og Jimi og René er klar.
Men det er ikke bare sådan lige at lave en musikudgivelse. Det koster penge. Derfor må Egon grave dybt i lommerne for at finansiere sønnernes første bånd. 25.000 kroner koster det at producere. Men hvad gør man ikke for sine børn?
“Jeg kunne se, at de havde det sjovt, og det ville jeg virkelig gerne hjælpe dem med,” forklarer Egon i dag.
Huset i Donslund får tilsendt en stak kassettebånd med alt godt fra dansktop-havet, og så skal der lyttes igennem. Og øves. Jimi og René får selv lov til at vælge, hvilke sange de vil indspille.
Efter mange timers øvning og en enkelt dag i studiet, bliver det første bånd en realitet. Et hobbyprojekt mellem far og sønner. Egon har med julegave og økonomisk støtte taget første spadestik til drengenes underfundige barndom.
Men hvor stort det hele skulle ende med at blive, er der ingen der aner på dette tidspunkt.
“De kunne jo ikke lade være med at spille, så en dag var vi nødt til at give dem et trommesæt i julegave,” siger faren Egon Kristensen, der på dette tidspunkt håber, at julegaven kan styre larmen i en mere musisk retning.
SHOWTIME
En af drengenees første optrædener var i den lokale fodboldklub i Hejnsvig IF, hvor Jimi og René var eneste navn på plakaten til årets fodboldafslutning
Privatfoto
FØRSTE BÅND
De hvide butterflies passer de lyse lokker. Fint skal det være på den første udgivelse. Indspillet i JK Sound.